Fastfood-gigant genvinder retten til ikonisk burger
Link kopieret

Nationalt
Erhverv
Nyheder
Dette billede er ikke relateret til indholdet i denne artikel, men er i stedet en midlertidig løsning på en teknisk fejl. Vi beklager ulejligheden og arbejder på at rette problemet.
Da afgørelsen i 2019 blev truffet af det europæiske varemærkekontor, EUIPO, valgte MacDonalds at anke til Boards of Appeal, der er ankenævn for EUIPOs afgørelser.
Det gav pote, og nu kan fastfood-giganten fejre, at varemærket er genvundet. Det skriver Patient- og Varemærkestyrelsen i en pressemeddelelse via Ritzau
McDonalds tabte i 2019 sagen på, at de ikke aktivt havde brugt varemærket Big Mac og ikke have dokumentation for det og det er vigtigt, mener Henriette Vængesgaard Rasch, varemærkechef i Patent- og Varemærkestyrelsen.
- Når man har et varemærke, men ikke kan dokumentere, at det bliver brugt, kan man ende med at miste retten til det. Det vil være rigtig ærgerligt for enhver virksomhed at ende i sådan en situation. Derfor gælder det om at have dokumentationen i orden, siger Henriette Vængesgaard Rasch i pressemeddelelsen.
I ankesagen fremlagde McDonalds supplerende materiale, der viste, de reelt havde brugt varemærket. Samtidig valgte ankenævnet at inddrage en Wikipedia-artikel som en sikker informationskilde, hvilket der ikke blev gjort i første afgørelse.
Og nu har McDonald ankenævnets ord for, at de har retten til ordmærket Big Mac for både burgere og restaurantvirksomhed.
Link kopieret






Accepter kun nødvendige cookies